Mælkeproteinallergi eller laktoseintolerance: Hvad er forskellen?

Hvad er forskellen mellem en fødevareallergi og en fødevareintolerance?

Fødevareallergi

En fødevareallergi er en reaktion fra immunsystemet, der udløses kort efter indtagelse af en bestemt fødevare. En fejlfunktion i immunsystemet forårsager en forsvarsreaktion over for stoffer, der tilsyneladende er harmløse, men som fejlagtigt opfattes som indtrængende. Disse indtrængende stoffer er generelt proteiner, der naturligt findes i fødevarer. Det kan være proteiner i æg, jordnødder eller mælk, som f.eks. i tilfælde af komælksproteinallergi (CMPA).

Gedemælk indeholder også proteiner, der kan forårsage allergi. De vigtigste proteiner bag CMPA ligner i øvrigt meget dem, der findes i gedemælk. Derfor er over 90 % af børn med CMPA også allergiske over for proteinerne i gedemælk1. Dette kaldes krydsreaktivitet.

Ved mælkeproteinallergi vil der i de fleste tilfælde forekomme luftvejssymptomer (løbende næse, hvæsende vejrtrækning) eller hudproblemer (udslæt).

Fødevareintolerance

En fødevareintolerance skyldes generelt en enzymmangel. De enzymer, der findes i vores krop, nedbryder de næringsstoffer, som den mad, vi spiser, består af (proteiner, fedtstoffer, kulhydrater). Hvis der er en mangel, kan kroppen have svært ved at fordøje et bestemt næringsstof, og fordøjelsesproblemer (såsom mavesmerter og diarré) kan opstå alt fra 30 minutter til et par timer efter indtagelse af maden.

Mere specifikt er laktoseintolerance forbundet med en mangel på et enzym kaldet laktase, som fordøjer det vigtigste sukker i mælk – laktose. Denne mangel fører til ubehagelige fordøjelsessymptomer, såsom oppustethed.

Ved laktoseintolerans nedbrydes den indtagne laktose ikke af laktase og findes derfor helt intakt i tyktarmen, hvor den fermenteres af tarmfloraen. Denne fermentering producerer derefter tarmgasser, som igen forårsager ubehagelige symptomer (oppustethed, flatulens og/eller diarré osv.).

Hvordan ved jeg, om jeg er allergisk over for mælkeproteiner eller har laktoseintolerance?

I begge tilfælde er det afgørende, at du får en endelig diagnose fra en læge for at:

• Undgå at udelukke mejeriprodukter uden en medicinsk begrundelse.
• Lære at tilpasse din kost korrekt og fuldt ud forstå, hvilke fødevarer du skal undgå.

Diagnose af mælkeproteinallergi

En mælkeproteinallergi skal diagnosticeres af en speciallæge i allergologi. Diagnosen omfatter en række spørgsmål, en grundig klinisk undersøgelse og en gennemgang af dine spisevaner. Herefter følger hudprøver og eventuelt en blodprøve.

Diagnose af mælkeproteinallergi foretaget af en speciallæge i allergologi

Diagnose af laktoseintolerance

Diagnosen af laktoseintolerans stilles under lægeligt tilsyn ved hjælp af en laktosetolerancetest. Denne udføres på tom mave ved at måle mængden af udåndet brint (som afspejler mængden af tarmgasser, der dannes som følge af fermenteringen af laktose).

Kan jeg fortsat indtage mejeriprodukter, hvis jeg er laktoseintolerant eller har mælkeproteinallergi?

Ved en allergi over for komælksprotein (CMPA) kan selv en meget lille mængde komælksprotein udløse en reaktion. En streng diæt, der har til formål at udelukke alle fødevarer, der kan indeholde komælksproteiner, er derfor afgørende.

Dette gælder både komælk og mejeriprodukter fremstillet af komælk samt alle andre fødevarer, hvor mælkeproteiner er angivet i ingredienslisten. Det er derfor yderst vigtigt, at personer med CMPA omhyggeligt læser etiketterne på de fødevarer, de indtager.

Personer med CMPA skal omhyggeligt læse etiketterne på de fødevarer, de indtager.

Desuden må personer, der er allergiske over for komælksproteiner, ikke erstatte komælk med gedemælk eller fåremælk uden lægelig rådgivning, da der kan opstå »krydsreaktivitet«.

Visse fødevareallergier forsvinder dog af sig selv med alderen. Dette gælder for størstedelen af allergier over for mælk, æg og fisk. Som følge heraf forsvinder allergier over for komælksproteiner hos de fleste små børn, når de fylder tre år. Mejeriprodukter kan derefter gradvist genindføres under lægeligt tilsyn.

Ved laktoseintolerans er en streng diæt, hvor mejeriprodukter udelukkes fuldstændigt, ikke nødvendig, og der er flere grunde til dette:

• På den ene side er der, bortset fra de ubehagelige fordøjelsessymptomer, ingen kendte negative langsigtede sundhedsmæssige virkninger som følge af laktoseintolerance.
• På den anden side viste en undersøgelse foretaget på personer med laktasemangel (det enzym, der nedbryder laktose) imidlertid, at indtagelse af op til 7 g laktose på én gang kunne tolereres uden yderligere fordøjelsessymptomer sammenlignet med indtagelse af speciel »laktosefri« mælk.
• Endelig skal det bemærkes, at mange mejeriprodukter næsten ikke indeholder laktose, hvilket f.eks. er tilfældet med modnede oste.

Vigtige punkter at huske

De vigtigste forskelle mellem mælkeproteinallergi og laktoseintolerance

I begge tilfælde er der to meget vigtige punkter, man skal huske på:

1. Personer, der er allergiske over for komælksproteiner, må ikke erstatte komælk med gedemælk uden lægelig rådgivning.
2. Ved laktoseintolerance behøver du ikke at udelukke mælk eller mejeriprodukter fra din kost, uanset om de er fremstillet af komælk, gedemælk eller fåremælk.

For at få mere at vide kan du læse vores artikel om emnet: “Kan jeg fortsætte med at indtage mejeriprodukter, hvis jeg er laktoseintolerant?”

1 Bellioni-Businco B., Paganelli R., Lucenti P., Giampietro P.G., Perborn H., Businco L., 1999. Allergenicitet af gedemælk hos børn med komælksallergi. J Allergy Clin Immunol., 103(6):1191-1194.