Kolesterol: Bør vi sige farvel?

I modsætning til hvad man måske skulle tro, er kolesterol et fedtstof, som kroppen har brug for. Det er ikke blot en byggesten i cellemembranerne, men bidrager også til at opretholde disse membraners struktur og spiller en rolle i syntesen af visse hormoner. 75 % af vores kolesterol produceres i leveren, mens resten kommer fra vores kost. Det findes især i animalske fødevarer, såsom kød, mejeriprodukter, æg, fisk og skaldyr, for blot at nævne nogle få.

Det er dog ikke alle, der har »samme« risiko for forhøjet kolesterol. Genetiske dispositioner, såsom familiær hyperkolesterolæmi, øger denne risiko. Det anslås, at denne lidelse rammer 1 ud af hver 500 personer i Frankrig.

Vi hører ofte tale om »godt« og »dårligt« kolesterol. Kolesterol transporteres gennem blodbanen i form af lipoproteiner:

• Lipoproteiner med lav densitet (LDL) transporterer kolesterol fra leveren til arterierne og leverer det til organerne. LDL betragtes derfor som »dårligt« kolesterol.
• High Density Lipoproteins (HDL) transporterer kolesterol tilbage fra arterierne til leveren og fjerner det dermed fra organerne. HDL betragtes derfor som »godt« kolesterol.

Som du sikkert har gættet, er målet at opnå det bedst mulige forhold mellem HDL-kolesterol og LDL-kolesterol.
Når der er for meget LDL-kolesterol i blodet, kan det ophobes i arterierne og dermed påvirke dit hjerte-kar-helbred.
Så hvad er det ideelle samlede kolesterolniveau? Det ideelle niveau ligger et sted mellem 180 og 200 mg/dL blod. Mængden af »godt« kolesterol i blodet skal være over 45 mg/dL, mens der skal være mindre end 160 mg/dL »dårligt« kolesterol [1].

For at forebygge hyperkolesterolæmi er det vigtigt at have en sund, varieret og afbalanceret kost med så få fødevarer som muligt, der kan hæve kolesterolniveauet. Disse omfatter forarbejdede produkter (som ofte indeholder store mængder mættet fedt, salt og sukker) samt fødevarer, der er kilder til mættet fedt (kød, forarbejdede kødprodukter (se ovenfor), wienerbrød, stegte fødevarer osv.).
Det kan være meget gavnligt blot at udvikle nye spisevaner med sunde valg i stedet for at gå på en diæt. Men der er ingen grund til panik. At være opmærksom på, hvad man spiser, betyder ikke, at man skal spise ting, man ikke nyder – tværtimod. Man kan spise lidt af det hele, men bare med måde.

Hvad kan man så egentlig spise? (eksklusive mejeriprodukter)

Generelt bør du forsøge at begrænse “dårlige” fedtstoffer, såsom mættede fedtstoffer og transfedt — en type umættet fedtsyre, der er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, når den indtages i for store mængder. I stedet bør du indtage “gode” fedtstoffer, såsom omega-9-fedtsyrer og essentielle fedtsyrer (omega-3 og omega-6).

Ud over at tænke på maden må du heller ikke glemme at holde dig i bevægelse med mindst 30 minutters fysisk aktivitet om dagen. Og ja, det er vigtigere at træne regelmæssigt end at træne intensivt.

Hvor passer mejeriprodukter ind i alt dette?

Lad os afslutte spændingen og tale om mejeriprodukter. Som du allerede ved, betyder et højt kolesteroltal, at du skal begrænse dit indtag af mættede fedtstoffer. Men der er gode nyheder. Du behøver ikke at udelukke mejeriprodukter helt fra din kost, men blot vælge dem med omhu.

Ifølge et fransk konsortium kan polære lipider – en bestemt type lipid, der findes i mejeriprodukter (og som oven i købet har et sjovt navn) – sænke kolesterolniveauet i blodet hos overvægtige patienter i overgangsalderen og dermed mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Polare lipider binder sig til kolesterolet og danner et kompleks, der ikke optages i tarmen og som til sidst udskilles fra kroppen via afføringen.

Så, ja eller nej?

Svaret er JA. Personer med højt kolesteroltal kan fortsat spise mejeriprodukter, så længe de vælger dem med omhu. De smager ikke blot lækkert, men er også gode for helbredet, især i betragtning af den mængde calcium, de indeholder.

Vælg halvfed mælk, naturel yoghurt (af komælk og gedemælk) samt fromage blanc med 0 % eller 20 % fedt, og reducer dit forbrug af fuldfed mælk og produkter fremstillet af fuldfed mælk. Når det gælder ost, skal du begrænse dit indtag til 30 g om dagen og vælge oste med et lavt indhold af mættet fedt. Det gælder blandt andet: umodnet gedeost, mozzarella, camembert og andre modnede rulleoste.

Så til alles glæde behøver du ikke at sige farvel til mejeriprodukter, hvis du har forhøjet kolesteroltal. Det handler blot om at vælge med omtanke. Generelt skal du blot sørge for at have en sund, varieret og afbalanceret kost. Dit hjerte vil takke dig!

1. Fédération française de cardiologie, Réduire le risque cardio-vasculaire – Le cholestérol, 2020
2. ANSES, Les lipides, 2019
3. Fédération française de cardiologie, Kolesterol: bekæmp kolesterol for at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme, 2020
4. Association ANHET, Familiel hyperkolesterolæmi, 2020
5. Inserm, Pressemeddelelse: Lipider fra mælkeprodukter kan bidrage til at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme hos risikogrupper, 2019