Seks udbredte myter om gedemælk

Almindelig misforståelse nr. 1: Gedost er fuld af fedt

FALSK.

Skummet gedemælk har et lavt fedtindhold, ligesom komælk.

For eksempel: Et glas skummet gedemælk på 150 ml indeholder ca. 2,5 g fedt. Det svarer til en relativt lille del af dit daglige indtag, som er 70 g om dagen [1] for en sund voksen.

Almindelig opfattelse nr. 2: Gedost har et højt proteinindhold

SANDT

Gedost, uanset om den er fuldfed, halvfed eller skummet, indeholder masser af proteiner af høj kvalitet.

Ud over den kvantitative side indeholder gedemælk proteiner, der kan levere alle de essentielle aminosyrer. Disse er proteinerne byggesten, som kroppen ikke selv kan danne, og som derfor skal indtages gennem kosten. De aminosyrer, vi får gennem kosten, bruges til at forny de proteiner i vores krop, der udgør vores muskler, knogler og organer.

Derudover er mælkeproteiner generelt meget letfordøjelige. Vores krop er i stand til at udnytte næsten alle af dem. Faktisk fordøjer og optager vi 95 % af de mælkeproteiner, vi indtager.

Almindelig opfattelse nr. 3: Gedost er rig på vitaminer og mineraler

SANDT og FALSK

Det afhænger helt af, hvilken type mejeriprodukt der er tale om, og hvilket næringsstof der er tale om.

Generelt indeholder gedemælk, uanset om den er fuldfed eller halvfed, høje niveauer af magnesium, kalium, natrium og vitamin B3 sammenlignet med komælk.

Derudover er gedemælk en »kilde til calcium og fosfor« og bidrager derfor til at opretholde en normal knoglestruktur. Et glas gedemælk på 150 ml dækker således 20 % af det anbefalede daglige indtag af calcium og næsten 25 % af fosforbehovet.

Under ostefremstillingen er det især modningsfasen, der giver mulighed for, at andre vitaminer udvikles. Gedoststangen er derfor »rig på vitamin B2 og B9«.

Godt at vide

En voksens krop indeholder ca. 1,2–1,4 kg calcium, hvoraf 99 % findes i knoglerne og tænderne. Mælk og mejeriprodukter er en ideel kilde til calcium, både hvad angår den mængde calcium, de leverer, og hvor let kroppen kan optage det.

Mælk indeholder også fosfor, som sammen med calcium og magnesium udgør knoglernes mineralmasse i skeletet.

Det calcium og fosfor, der findes i mælk og mejeriprodukter, understøtter knoglesundheden og bidrager til at opretholde den effektivt.

B-vitaminer, især vitamin B2, B3 og B9, hjælper med at mindske træthed.

Almindelig opfattelse nr. 4: Gedemælk indeholder meget lidt laktose

SANDT

Gedemælk, uanset om den er fuldfed eller skummet, indeholder i gennemsnit 4,2 g2 laktose pr. 100 ml. Dette er lidt mindre end komælk, som indeholder 4,7 g2 laktose pr. 100 ml.

Med dette laktoseindhold kan et glas gedemælk på 150 ml³ (der indeholder 6 g laktose) let tåles af personer, der er diagnosticeret med laktoseintolerance. Faktisk viste en undersøgelse foretaget på personer med laktasemangel (det enzym, der nedbryder laktose), at indtagelse af op til 7 g laktose på én gang kunne tolereres uden yderligere fordøjelsesbesvær i sammenligning med indtagelse af »laktosefri« mælk⁴.

Almindelig opfattelse nr. 5: Gedemælk er mindre allergifremkaldende end komælk

SANDT og FALSK

• På den ene side indeholder gedemælk proteiner, der kan forårsage allergi, ligesom komælk. I øvrigt ligner de vigtigste proteiner, der er ansvarlige for en komælksproteinallergi (CMPA), i høj grad dem, der findes i gedemælk. Som følge heraf er over 90 % af børn med CMPA også allergiske over for proteinerne i gedemælk⁵. Dette kaldes krydsreaktivitet.
• På den anden side rammer allergi over for gedemælkeproteiner dog færre mennesker end CMPA. Det skyldes, at andelene af nogle af de vigtigste proteiner, der er ansvarlige for den allergiske reaktion, er forskellige i komælk og gedemælk. En videnskabelig undersøgelse har derfor påvist, at der skal en større mængde gedemælk til for at udløse en reaktion hos patienter med komælkeallergi5.

Bemærk: CMPA er den hyppigste årsag til fødevareallergi hos spædbørn, selvom den kun rammer 2 til 3 % af småbørn i alderen 3 til under 6 år.

Konklusionen er, at proteinerne i gedemælk kan udløse allergier, men med en langt lavere hyppighed end CMPA.

Under alle omstændigheder må personer, der er allergiske over for komælksproteiner, ikke erstatte komælk med gedemælk uden lægelig rådgivning.

Almindelig opfattelse nr. 6: Gedemælk er lettere at fordøje end komælk

SANDT og FALSK

Mange forbrugere, men også mange sundhedsfagfolk, fremstiller gedemælk som værende lettere at fordøje, og denne opfattelse understøttes af flere videnskabelige forklaringer. Flere videnskabelige forklaringer understøtter opfattelsen af, at gedemælk er lettere at fordøje end komælk:

• Mindre laktose
• Andelen af de almindelige proteiner i mælken er forskellig i komælk og gedemælk
• Mælkefedtkuglerne i gedemælk er mindre end i komælk og består af kort- og mellemkædede fedtsyrer, mens komælk består af langkædede fedtsyrer.

Når det gælder gedemælk, er der stadig hemmeligheder og potentielle fordele, der venter på at blive opdaget.

[1] Referenceindtag for fedt i henhold til EU-forordning nr. 1169/2011 – INCO.

[2] CIQUAL-tabellen, 2017.

[3] Anbefalet portion inden for rammerne af det nationale ernærings- og sundhedsprogram (PNNS). PNNS blev lanceret i Frankrig i 2001 og er en folkesundhedsplan, der har til formål at forbedre befolkningens sundhedstilstand ved at indvirke på en af de vigtigste faktorer, nemlig ernæringen: http://www.mangerbouger.fr/Les-recommandations/Aller-vers/Les-produits-laitiers

[4] Vesa TH, Seppo LM, Marteau PR, Sahi T, Korpela R. Irritabel tarmsyndroms rolle i subjektiv laktoseintolerance. Am J Clin Nutr 1998;67:710-5.

[5] Bellioni-Businco B., Paganelli R., Lucenti P., Giampietro P.G., Perborn H., Businco L., 1999. Allergenicitet af gedemælk hos børn med komælksallergi. J Allergy Clin Immunol., 103(6):1191-1194.

[6] Osborne N.J., Koplin J.J., Martin P.E., Gurrin L.C., Lowe A.J., Matheson M.C., Ponsonby A.L., Wake M., Tang M.L., Dharmage S.C., Allen K.J., 2011. Forekomst af provokationstest-påvist IgE-medieret fødevareallergi ved hjælp af befolkningsbaseret stikprøveudtagning og forudbestemte provokationskriterier hos spædbørn. J. Allergy Clin. Immunol., 127(3):668-676. Schoemaker A.A., Sprikkelman A.B., Grimshaw K.E., Roberts G., Grabenhenrich L., Rosenfeld L., Siegert S., Dubakiene R., Rudzeviciene O., Reche M., Fiandor A., Papadopoulos N.G., Malamitsi-Puchner A., Fiocchi A., Dahdah L., Sigurdardottir S.T., Clausen M., Stanczyk-Przyluska A., Zeman K., Mills E.N., McBride D., Keil T., Beyer K., 2015. Forekomst og naturlig forløb af provokeret komælksallergi hos europæiske børn – EuroPrevall-fødselskohorten. Allergy, 70(8):963-972.